Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen? Det spørgsmål stiller en kvinde i Politiken i dag, hvor omkring 20 børn og unge fra teenagealderen og op til midten af tyverne stiller sig frem og giver et unikt indblik i, hvordan det er at leve med en psykisk sygdom. En føler sig forfulgt, overvåget og ængstelig. En anden lever i en parallelverden. En tredje slapper bedst af i sit rum under trapperne. De taler blandt andet om at være ensomme, om ikke at blive forstået af omverdenen og om at isolere sig mere og mere. En ung dreng er altid i bevægelse. Han er bange for at glemme sine venner og har skrevet en liste med navnene på alle de mennesker, han ikke vil miste. Læs mere i Politiken