Find Stien | Forside 27.feb
Find Stien | Forside 27.feb
16146
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-16146,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-17.2,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-5.6,vc_responsive

VI GUIDER UNGE UD AF LIVSKRISE

Find Stien er et rådgivningsforløb for unge, der er ramt af livskrise med symptomer som depression, angst, misbrugsproblemer og mangel på meningsfuldhed. Vi hjælper med at skabe kontrol over eget liv og finde en ny vej med uddannelse, praktikforløb eller job. Vi arbejder med selvforståelse og indsigt som en vej ind til kernen af et nyt, meningsfyldt liv og bruger samtaler i naturen og smukke lokaler på Vedbæk Station som træningscenter. Ring til Find Stien på 60 14 41 75 for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig, din søn eller datter med at finde fodfæste og tro på en positiv fremtid.

Hjælp dit barn ud af mistrivsel

 

FindStien tilbyder at udarbejde en rapport, der kommer hele vejen rundt om den unges situation og udfordringer. En grundig beskrivelse der giver præcise og konkrete anbefalinger på hvordan, der kan ydes relevant hjælp og støtte. Med rapporten i hånden får den praktiserende læge, psykolog eller psykiater dybere indsigt, end de ville få ved en kort konsultation og kan anvise den rigtige behandling og/eller støtte.

Et andet formål med rapporten er naturligvis også at give forældre og pårørende et solidt indblik i den unges situation. Rapporten giver både en viden og de rigtige formuleringer. Det er en styrke at være forberedt, når man bevæger sig ind i “Hjælpesystemet”. Her handler det om at være ”godt klædt på”, kende til terminologien, lovgivningen, rettigheder og muligheder.

photographer-865295_1920
IMG_4113
Et nyt, meningsfuldt liv

 

Find Stien er et struktureret forløb, der er tilpasset den enkeltes situation, udfordringer, erfaringer, drømme og passion. Målet med forløbet er at give den unge indsigt i egne symptomer og reaktionsmønstre og styrke de unge i at håndtere uddannelse, arbejde og ikke mindst hverdagen.

Vores forløb bygger på tillid og respekt, og vi har flere års erfaring i at hjælpe unge tilbage på stien og et meningsfyldt hverdagsliv – uanset symptomer, evt. diagnose og tidligere behandlingsresultater.

Ind til kernen af mistrivsel i hverdagen

 

Først og fremmest har vi god tid. Dialogen er et af vores mest effektive redskaber, og den starter typisk med spørgsmålene: ”Hvilke forhindringer oplever du i dit liv”, og ”Hvorfor har du det, som du har det?” To spørgsmål, der grundlæggende er svære at svare på. Men ikke desto mindre er det der, vi starter.

Vi mødes to til tre timer om ugen og får dermed en unik indsigt i hverdagens udfordringer. Sammen finder vi ind til, hvad det helt konkret er, der styrer hverdagen i en dårlig retning. Hvad gemmer sig bag rastløshed, irritation, frustration, manglende appetit, søvnproblemer, humørsvingninger, dårlig hukommelse, misbrug og tankemylder?

101
IMG_2348
Det rette fokus på det man har – ikke dét der mangler

 

Mange unge befinder sig i en gråzone. På den ene side har de ikke en diagnose, på den anden har de problemer, hvis omfang og intensitet ligger ud over det, vi normalt betragter som en del af ungdomslivet. I den gråzone kan den unge miste orienteringen og blive ramt et sted, hvor det gør rigtig ondt.

Find Stien er for unge, der er for raske til psykiatrien, men alligevel mistrives socialt eller i forhold til skole, uddannelse og job.  Vi arbejder med at finde nye løsninger på de udfordringer og problemstillinger unge har i Danmark i dag ved at rådgive sårbare unge og deres forældre.

Det siger de unge

Gennem det meste af min tid i skolen og gymnasiet, følte jeg mig anderledes. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, var hele tiden urolig og meget af tiden i konflikt med lærerne. Det var svært at tro på, at jeg kunne tage en videregående uddannelse.

Find Stien hjalp mig gennem systemet, og jeg fik stillet
diagnosen ADHD. Dét hjalp mig til at forstå, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det, og ikke mindst gav det mig nogle gode værktøjer at arbejde med. I dag læser jeg Filosofi på SDU.
Jesper, 21 år

Efter gymnasiet var jeg virkelig i tvivl om, hvilken uddannelse jeg skulle vælge. Det resulterede i, at jeg ikke valgte noget. Jo, jeg spillede spil 24/7 og byttede om på nat og dag. Mine forældre var ved at blive sindssyge.

Gennem samtaler med Find Stien fandt vi frem til, hvilke uddannelser der kunne være noget for mig, og så kom jeg i praktik i virksomheder for at teste det af.
Det var rigtig godt af have noget spændende at stå op til om morgenen. Reklamebranchen fangede mig, og i dag arbejder jeg på bureau og læser til Multimedie-designer på KEA.
Lukas, 20 år

Jeg var rimeligt fucked up, inden jeg mødte Find Stien. Droppede ud af gymnasiet, fordi jeg ikke kunne klare presset. Måske mest fra 12- tals veninderne. Hang ud med ”de forkerte” og røg for meget hash. Hvad havde jeg gang i?

I samtalerne med min mentor fandt vi ind til mine drømme og ønsker.
Sammen udviklede vi en plan, der hjalp mig tilbage på sporet.. Det var alvorligt nice! Nu er jeg startet på 2. år af uddannelsen til pædagog og er utrolig glad for mit studiejob.
Sandra, 21 år

Bliv klogere på de unges udfordringer – og løsninger